Gode retter til fryseren efter fødsel
I gamle dage lavede naboerne mad til en, når der var kommet en lille ny, og det giver god mening. For det kræver energi at passe og sørge for en lille ny, ligesom mindre søvn og måske også amning tærer på depoterne.

For at undgå at skulle finde på og tænke over madlavning i en overvældende tid, kan det være en rigtig god idé at starte med at lave barselsmad til fryseren i slutningen af graviditeten, omtrent 1-2 måneder før termin, mens du stadig orker at stå i et køkken og kokkerere. Det vil du med garanti være glad for senere, når køleskabet pludselig står tomt, maven rumler og babyen ikke må forstyrres.
Gryderetter eller ovnretter, der er nemme at varme op og ikke behøver to hænder for at blive spist, hvis baby kræver forælders opmærksomhed midt i måltidet, er perfekte med en lille baby på armen. Her er nogle idéer til, hvad du kan forberede af retter til fryseren:
Suppe (kartoffelporre, tomat, hønsekød, karry, gullash, minestrone og lign.)
Sørg evt. for at fryse maden ned i portionsanrettede størrelser, så du hverken tager for meget eller for lidt mad op af fryseren.
Husk at skrive indhold og dato på beholderen, så du altid ved, hvor længe det har været frosset ned, og hvad beholderen indeholder. På den måde kan du også lettere danne dig et overblik over, hvad du har i fryseren og nå at få det spist.
Velbekomme!
