Ballonsøjler - DIY

Det skal du bruge:

- Balloner i fire forskellige farver (eller så mange farver, som du ønsker) - ca. 60 stk. pr. søjle

- Ballonpumpe

- Snor

- Tape

- Saks


Sådan gør du - se også video nedenfor:

1. Pust tre balloner op, og bind de tre ender sammen.

2. Pust yderligere tre balloner op, og bind sammen.

3. For at samle de to dele, skal du bruge et stykke snor på ca. 45 cm. Bind det rundt om den første ballongruppe, og bind herefter snoren rundt om den anden ballongruppe. Bind en knude for at afslutte, så de to ballongrupper hænger sammen.

4. Fortsæt på denne måde, indtil ballonsøjlen har den ønskede højde. Husk at skifte mellem de forskellige farver.

5. Når du har den ønskede højde, skal du bruge et stykke dobbeltklæbende tape til at fastgøre søjlerne på dørkarmen eller væggen, hvor du ønsker dem placeret. På den måde stabiliseres søjlerne.