Ansvarsfraskrivelse: Indholdet i denne artikel er ment som vejledning og bør ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning. Vi anbefaler altid, at du søger råd hos en kvalificeret sundhedsperson, hvis du har spørgsmål om dit barns helbred eller behandling.
Sådan kommer I i gang med skemad
I dit barns første leveår sker der en spændende udvikling med maden. Fra den trygge mælkeperiode bevæger barnet sig ind i overgangsfasen med grød og mos, og ender til sidst med at spise familiens mad. Disse tre faser – mælkeperioden, overgangsperioden og familiens mad – markerer, hvordan ernæringsbehov og spisefærdigheder gradvist ændrer sig i takt med barnets udvikling.
Hvert barn har sit eget tempo, og det er helt normalt, at der er forskel på, hvornår børn er klar til de forskellige trin. Denne artikel kan give dig en idé om, hvor dit barn måske er på sin rejse mod at spise med resten af familien. Nyd processen, og husk at følge dit barns signaler og gøre måltiderne til en hyggelig oplevelse.
Fase 1: Mælkeperioden
Mælkeperioden er den tid, hvor barnet er afhængigt af modermælk eller modermælkserstatning, og strækker sig fra, barnet er 0 til 4-6 måneder gammel. I denne periode er det derfor kun nødvendigt at supplere med D-vitamin (kilde: Ernæringsfokus, Landbrug & Fødevarer). Tilskuddet af D-vitamin skal være på 10 mikrogram om dagen og gives som D-dråber (kilde: Sundhedsstyrelsen).
Fase 2: Overgangsperioden
Overgangsperioden er den tid, hvor barnet langsomt vænnes til skemad, og strækker sig fra barnet er 4-6 måneder til 9 måneder gammel. På dette stadie begynder dit barns behov for næring at overstige, hvad modermælk eller modermælkserstatning alene kan dække. Det er derfor tid til at introducere skemad, såsom en tynd grød uden klumper, som et spændende supplement, der giver barnet de nødvendige næringsstoffer. Overgangsperioden er en unik tid, hvor dit barn gradvist lærer at smage, udforske og nyde nye måltider.
Læs mere om, hvilken former for skemad du kan tilbyde dit barn i overgangsperioden her. (LINK til tema 5, artikel 2. Hjemmelavet kærlighed Sådan laver du din egen babymad)
Du kan også begynde at tilbyde modermælk eller modermælkserstatning i en kop, så barnet får mulighed for at opdage en ny måde at drikke på – en lille, men vigtig del af overgangen. I starten vil barnet typisk have brug for 2 måltider med skemad om dagen, og mod slutningen af perioden kan det gradvist øges til 3-4 måltider. (kilde: Ernæringsfokus, Landbrug & Fødevarer).
Sådan introducerer du barnets første skemad
De første gange, du skal prøve at give baby en skefuld mad, kan det være en god idé at dit lille barn er veludhvilet og ikke alt for sultent, så den lille har tålmodigheden til at prøve noget nyt.
Brug gerne en ske af blød plast, da den er mere behagelig for dit barn. Metal kan føles koldt og hårdt mod de sarte gummer, mens en plastik-ske skaber en mere tryg og blid oplevelse. Husk også at bruge din egen ske i stedet for at dele med barnet – det hjælper med at undgå overførsel af bakterier, der kan føre til huller i de små tænder.
Sørg for, at maden ikke er for varm.
Hav dit barn på skødet, så den lille mærker den tætte kontakt, som barnet plejer at mærke under amning.
Vis dit barn, at du selv kan lide maden.
Spytter dit barn maden ud igen, behøver det ikke betyde, at den lille ikke kan lide maden, men kan også betyde, at barnet har svært ved at holde maden derinde og synke. Det lille barn skal øve sig, før mundmotorikken er fuldt udviklet (kilde: Sundhedsstyrelsen).
Madens konsistens
Begynd med en tynd grød uden klumper, så det bliver en rar oplevelse for barnet. Du kan gøre grøden tykkere i takt med, at dit barn vokser og vænner sig til skemaden.
Når dit barn er cirka 6 måneder, er barnet klar til most kød og fisk. Begynd at tilføje én spiseskefuld i barnets mos og øg langsomt mængden.
Når dit barn er 8-9 måneder, begynder barnet at lære at tygge maden, og derfor kan du nu begynde at mose maden med en gaffel eller skære det meget fint ud i små bider, så det let kan sluges. Du kan også servere bløde rugbrødshapsere, dog uden hele kerner, med pålæg (kilde: Ernæringsfokus, Landbrug & Fødevarer).
Fase 3: Familiens mad
Når barnet er omkring 9 måneder gammel, kan det spise den samme mad som resten af familien. Når familien er samlet ved spisebordet, og dit barn kan observere, hvordan I forældre spiser, lærer den lille, hvordan man skal håndtere maden. Lad derfor jeres barn selv udforske maden med hænderne og fingrene, også selvom det spilder og bliver smurt ind i mad. Det er en del af læringen. Du kan sagtens hjælpe dit barn med at spise, men undgå at presse det (kilde: Ernæringsfokus, Landbrug & Fødevarer).
Sådan viser din baby, at det er parat til mad
Dit barn kan holde hovedet selv, ser nysgerrigt efter maden og åbner munden for skeen.
Dit barn kan sidde med støtte og begynder at læne sig fremad i stolen.
Dit barn kan vise, at det er mæt ved fx at dreje hovedet væk (kilde: Sundhedsstyrelsen).
Start gerne med at introducere madvarer som gryn, grøntsager, frugter og fedtstoffer. Disse fødevarer bidrager til at dække dit barns behov for energi (kalorier) samt vigtige vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. De milde smage og bløde konsistenser gør dem ideelle som de første skridt ind i madens verden, samtidig med at de giver en god næringsmæssig base for barnets vækst og udvikling (kilde: Sundhedsstyrelsen).
Samvær om spisebordet
Det er en skøn oplevelse for dit barn at få lov til at spise selv, ligesom resten af familien gør – det giver en masse selvtillid og motiverer barnet til at udforske maden. Ja, der vil nok ryge noget mad på gulvet, og måske bliver skeen brugt til at slå i tallerkenen, så maden flyver lidt rundt. Men det er en del af læringen, og stille og roligt bliver den lille bedre til at håndtere skeen og spise selv.
Måltiderne er også en dejlig anledning til at samles som familie. Når dit barn ser jer hygge jer med maden, vil den lille helt naturligt få lyst til at spise med og være en del af stemningen ved bordet. Her er det en god idé at være opmærksom på barnets signaler – hvad det godt kan lide, hvor meget barnet vil spise, og i hvilket tempo. Det er helt normalt, at appetitten varierer fra dag til dag, og at barnet nogle gange spiser mindre end sædvanligt. Det kan også ske, at der i perioder er mad, barnet ikke bryder sig om, men det kan hurtigt ændre sig igen. I stedet for at fokusere på, hvad og hvor meget barnet spiser, kan I snakke om dagens sjove oplevelser og om, hvordan maden dufter og smager.
Det er godt for dit barn at få mange forskellige smagsoplevelser og vænne sig til mad med forskellig konsistens og duft – det kan være med til at forebygge kræsenhed senere hen. Husk, også at måltider handler om mere end bare mad – det er også tid til hygge, læring og fælles oplevelser (kilde: Ernæringsfokus, Landbrug & Fødevarer).
