Svømmebleer til plask og leg
Vand og børn er bare et godt match. Uanset om det er i svømmehallen, på stranden eller i badebassinet i haven, er det tydeligt at mærke, hvor meget glæde og frihed det giver at få lov at pjaske, sprøjte og dyppe tæerne i. Og som forælder er det rart at vide, at der er styr på det praktiske – så man kan være fuldt til stede i de gode stunder.
Hos REMA 1000 har vi udviklet vores svømmebleer med netop det for øje: At give dig og dit barn en tryg, komfortabel og bekymringsfri oplevelse i vandet.

To størrelser – samme gode oplevelse
Børn vokser, og behovene ændrer sig – men ønsket om en god pasform og lækagesikkerhed forbliver det samme. Derfor fås vores svømmebleer i to størrelser: 7-12 kg til de mindste børn og 12 kg+ til de lidt større børn.
Bleerne er udformet som bløde buksebleer med elastik både i taljen og ved benene. Det betyder, at de sidder til, hvor de skal – uden at stramme og uden at glide. Den fleksible pasform følger barnets bevægelser, uanset om det foregår med rolige plask eller ivrige hop fra bassinkanten. Det giver både dig og dit barn frihed til at nyde hinanden og øjeblikket.
Omtanke for den sarte babyhud
Børns hud er noget af det fineste, der findes – og netop derfor stiller vi høje krav til vores svømmebleer. Som med alle vores bleprodukter er svømmebleerne fra REMA 1000 lavet med fokus på tryghed og ansvarlighed. De er helt uden parfume og lotion, og er deklareret i samarbejde med Asthma Allergy Nordic for at mindske risikoen for allergi og hudirritation – så du med ro i maven kan bruge dem, selv hvis dit barn har sensitiv hud. Og fordi bleerne kun skal bruges, mens barnet er i vandet, er de både funktionelle og enkle – præcis som det bør være.
Hvordan virker svømmebleen egentlig?
En svømmeble er ikke som en almindelig ble – og det er der en god grund til. Den er ikke lavet til at suge væske – for så ville den bare blive kæmpestor og tung i vandet. I stedet er den lavet til at holde tæt, hvis der skulle ske et uheld, mens barnet leger og plasker i vandet.
Materialet er tyndt og let, så barnet stadig kan bevæge sig frit. Det betyder, at bleen ikke bliver slap eller falder ned – den holder formen, uanset om der bliver sparket, hoppet eller dykket rundt i vandet. De elastiske kanter omkring ben og mave skaber en tætsluttende barriere, som hjælper med at forhindre lækage – også når der er gang i legen. Husk bare at skifte til en almindelig blev, når dit barn er færdig med at bade. Svømmebleer er nemlig kun lavet til brug i vandet, ikke til at gå rundt i bagefter.
De elastiske kanter omkring ben og mave sørger for, at alt bliver, hvor det skal – uden at klemme eller genere. Og når badeturen er slut, kan bleen bare rives op i siderne og smides væk. Nem at tage på, nem at tage af.