LAV HOPPENDE SÆBEBOBLER

Sæbebobler, der hopper i stedet for at sprænge? Det kan faktisk godt lade sig gøre! Lav jeres eget lille laboratorie med hoppende sæbebobler, og se hvor højt sæbeboblerne kan komme – en sjov aktivitet for børnene, hvor både voksne og børn kan få lov at eksperimentere.

I SKAL BRUGE:

  • 1 spsk. opvaskemiddel

  • 2 spsk. sukker

  • 4 spsk. vand

  • Skål

  • Ske

  • Gammelt sæbeboblelåg

  • Stofhandske

SÅDAN GØR I:

  1. Hæld 4 spsk. vand i en skål.

  2. Tilføj 1 spsk. opvaskemiddel i skålen.

  3. Tilsæt 2 spsk. sukker til blandingen.

  4. Rør forsigtigt rundt, til sukkeret er opløst. Blandingen må ikke skumme for meget.

  5. Tag en stofhandske på, og pust en masse sæbebobler. Hvis du holder stofhandsken under sæbeboblerne, burde de hoppe.

Tip: Brug en tynd handske/luffe eller træk bluseærmet udover hånden, hvis ikke du har en stofhandske som på billedet – det fungerer lige så godt. Sæbeboblen skal ramme tekstil for at kunne hoppe.