LAV FUGLEHUSE AF MÆLKEKARTONER

Lav jeres eget fuglehus, og giv nyt liv til gamle kartoner – og mad til fuglene.

I SKAL BRUGE:

  • Tomme rengjorte mælkekartoner

  • Saks

  • Snor

  • Tusch/kuglepen

  • Maling

  • Pensler, rulle eller andet til at male med

SÅDAN GØR I:

  1. Tegn et rektangel på to sider af kartonen (ca. 5x10 cm), og klip dem ud.

  2. Mal kartonen over det hele - lige i de farver og mønstre, som I godt kan lide. Sørg for et forholdsvis tykt lag.

  3. Når malingen er tør, kan den dekoreres med tusch/kuglepen og andet pynt fra gemmerne.

  4. Lav et hul i hver side, og før en snor igennem.

  5. Fyld foder i, og hæng fuglehuset op i et træ.