BEFRI LEGETØJET
En sjov aktivitet, som er nem at forberede! Gem blot nogle små legefigurer i vandballonerne, og frys dem ned – så er det børnenes tur til at befri legetøjet fra de farvede is-kugler – det kan kun blive et hit.
I SKAL BRUGE:
Balloner/vandballoner
Små legetøjsfigurer
Frugtfarve
SÅDAN GØR I:
Placer legetøjsfiguren inde i ballonen.
Fyld frugtfarve og vand i ballonen.
Ryst ballonen, så farven er godt fordelt.
Læg ballonen i fryseren til dagen efter.
Når ballonen er frossen, klipper du den op, og tager iskuglen ud.
Nu kan dit barn forsøge at befri legetøjet med varmt vand, salt eller ved at slå den ned i jorden.
OBS:
Vær opmærksom på, at små børn kan finde på putte små legetøjsfigurer i munden.
Hvis I slår den frosne ballon i jorden for at befri legetøjet, så husk kun at putte ting i ballonen, som kan tåle at blive kastet med.