ÆGGEBAKKEFISK
Du behøver ikke mestre de store kreative kundskaber for at kaste dig over disse søde slørhalefisk af æggebakker.
I SKAL BRUGE:
Æggebakke
Maling
Silkepapir
Rulleøjne
Piberensere
Saks
Lim
SÅDAN GØR I:
Klip to æggeholdere ud af æggebakken som vist på billedet længere nede.
Mal dem i lige den farve, du synes.
Klip en 5x8 cm firkant ud af silkepapiret, tag fat i midten af silkepapiret, og sno det lidt.
Lim den snoede ende af silkepapiret fast på indersiden af æggebakken. Klip en lille slids, som du kan føre halen og finnerne ud i gennem.
Lav en mund af piberensere, og lim rulleøjne på.
TIP:
Hvis ikke du har silkepapir, kan du bruge en serviet i stedet for.
Brug evt. perler som øjne, hvis du har det i gemmerne, eller tegn fine øjne med en tusch.
Tegn munden med en tusch, hvis ikke du har piberensere.