HINKEBANE
HVAD SKAL VI BRUGE?
Malertape eller kridt.
Evt. ærteposer.
HVAD SKAL VI GØRE?
Lav en hinkebane ud af malertape på gulvet, hvis I leger indenfor, eller brug fx kridt, hvis I leger udenfor.
I hvert felt skriver I nu et tal. Start med et 1-tal og fortsæt opad, til der ikke er flere felter. Hvis det er nemmere for børnene, kan I også vælge at lave prikker i stedet. Start med én prik og fortsæt med flere og flere prikker i hvert felt. Her bruges igen malertape eller kridt.
Brug hinkebanen på forskellige måder. Lad børnene hinke, hoppe eller kravle rundt på felterne.
I kan også kaste med ærteposer, og se hvilke tal I rammer, eller forsøge at ramme et bestemt tal.
MOTORISKE GRUNDBEVÆGELSER:
Hoppe
Hinke
Kravle
Kaste
VI STIMULERER ISÆR:
Vestibulærsansen