Registrering af forælderskab
Er du og barnets anden forælder gift og er biologiske forældre til barnet, bliver din ægtefælle automatisk registreret som barnets far, når barnets fødsel registreres. Det er en dejlig del af at starte en familie, hvor alt går op i en højere enhed.
Hvis barnets forældre derimod lever papirløst sammen, men ønsker at dele omsorgen og ansvaret for den lille guldklump, er det vigtigt at fastslå, hvem der medforælder, hvis der er én (kilde: Borger.dk).
Sådan gør I
For at registrere faderskab, medfaderskab og/eller medmoderskab og dermed gøre forældreskabet juridisk gældende, skal I udfylde og underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring, som samtidig medvirker, at I får fælles forældremyndighed.
Erklæringen kan udfyldes før fødslen og fire uger efter barnets fødsel på Borger.dk. Hvis barnet er mere end 4 uger gammelt, kan I ikke længere benytte den løsning. Barnets mor vil således modtage et brev fra Familieretshuset gennem Digital Post omhandlende, hvordan hun fremover kan registrere faderskab, medfaderskab og/eller medmoderskab (kilde: Borger.dk).
Læs mere og følg vejledningen på Borger.dk
Dét indebærer forælderskabet
At registrere faderskab, medfaderskab eller medmoderskab skaber klare rammer for jeres familiedynamik. Det giver jer mulighed for at tage del i barnets liv, fra at deltage i skolearrangementer til at dele glæderne ved hverdagen.
Derudover åbner registreringen af faderskab, medfaderskab og/eller medmoderskab op for en række rettigheder og forpligtelser, som kan være med til at sikre barnets trivsel og tryghed. Det betyder blandt andet, at…
forælder har pligt til at forsørge sit barn.
barnet og forælder har ret til at arve efter hinanden.
forælder kan få samvær med barnet.
forælder kan få del i forældremyndighed.
barnet kan få forælderens mellem- og efternavn.
barnet kan få samme statsborgerskab som dets forælder, såfremt betingelserne opfyldes (kilde: Borger.dk)