Ansvarsfraskrivelse: Indholdet i denne artikel er ment som vejledning og bør ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning. Vi anbefaler altid, at du søger råd hos en kvalificeret sundhedsperson, hvis du har spørgsmål om dit eller dit barns helbred og/eller behandling.

Den første mælk

Lige efter fødslen producerer kroppen det, man kalder råmælk. Det er en tyk, gul væske og kommer i små mængder, men den er spækket med antistoffer og vækstfaktorer, som hjælper med at modne babyens tarme og beskytte mod infektioner (kilde: Sundhedsstyrelsen) samt stimulere fordøjelsen (kilde: Aalborg Universitetshospital).

Modermælk indeholder præcis dét, dit barn har brug for – undtagen D-vitamin, som man derfor anbefaler som tilskud. Ellers er alt, hvad en lille baby har brug for, pakket ind i den perfekte ernæringsmæssige sammensætning (kilde: Sundhed.dk).

Det er lidt som babyens første vaccine – bare på naturlig vis. I løbet af nogle dage skifter den til den mere hvide, tyndere modermælk, som fortsætter med at udvikle sig i takt med barnet (kilde: Sundhedsstyrelsen).

Mælken udvikler sig med tiden

I takt med at dagene går, skifter modermælken karakter. Den bliver lysere, tyndere og produceres i større mængder. Over tid vil mængden af protein i modermælken falde jævnt indtil 6 måneders alderen, men til gengæld vil det indeholde masser af kulhydrater og stigende fedtindhold, som giver energi og næring til babyens vækst og udvikling (kilde: Sundhedsstyrelsen).

Hver dråbe varierer

Modermælk er ikke bare modermælk. Selv i løbet af et enkelt måltid ændrer den sig. Når baby starter med at spise, får det først den tynde, mere tørstslukkende mælk (formælk), og efterhånden som brystet tømmes, kommer den mere fedtholdige eftermælk, som giver mæthedsfornemmelse og energi. Det er blandt andet denne forskel i fedtindhold, der er med til at regulere babyens appetit (kilde: Sundhedsstyrelsen).

Sammensætning og mængde

Modermælken har et lavere proteinindhold end både modermælkserstatning og komælk, og det er faktisk en god ting. Det mindsker nemlig risikoen for, at barnet tager for meget på. Proteinerne i mælken består af både valle og kasein – og mange af dem har immunbeskyttende egenskaber.

Kulhydraterne består primært af laktose, men også af oligosakkarider – små sukkermolekyler, der hjælper de gode mælkesyrebakterier i tarmen og holder de dårlige bakterier på afstand. (kilde: Sundhedsstyrelsen).

Fedtet i modermælk varierer meget, men det indeholder en masse gode fedtsyrer, herunder DHA, som spiller en vigtig rolle for babyens kognitive udvikling. Og ja, indholdet af DHA afhænger faktisk af, hvor meget fisk mor spiser – så endnu en grund til at nyde en laksemad i ny og næ (kilde: Sundhedsstyrelsen).

Kombinationen af fedtsyresammensætningen, det høje laktoseindhold og forholdet mellem mineralerne gør, at baby får dækket sine behov – i hvert fald i den periode, hvor amning er den primære ernæring (kilde: Sundhedsstyrelsen).