Ansvarsfraskrivelse:  Indholdet i denne artikel er ment som vejledning og bør ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning. Vi anbefaler altid, at du søger råd hos en kvalificeret sundhedsperson, hvis du har spørgsmål om dit helbred eller behandling. 

Både mødre, fædre, medmødre og medfædre kan opleve fødselsdepression, og faktisk er symptomerne de samme, uagtet om man har født eller ej (kilde: Sundhed.dk). 

Fødselsdepression er ofte forbundet med mødre, men det er vigtigt at anerkende, at fædre, medmødre og medfædre også kan opleve depressive symptomer efter fødslen, selvom det ofte ikke bliver belyst, anerkendt eller diskuteret. Fædre, medmødre og medfædre kan lige såvel som den fødende have svært ved at håndtere de nye roller, forventninger og det ansvar, som forældreskabet bringer. 

Det er helt normalt, at humøret svinger under graviditeten og i de første måneder efter fødslen. Der er så mange nye tanker og følelser at navigere i, og det kan være en følelsesmæssig rutsjebanetur. Men hvis du oplever symptomer over længere tid, kan det være tegn på fødselsdepression (kilde: Sundhedsstyrelsen). 

Uanset om det er mor, medmor, far eller medfar, der oplever symptomer på depression, er det vigtigt at tage dem alvorligt og søge hjælp. At tale åbent og ærligt om sine følelser og oplevelser kan være en vigtig del af helbredelsesprocessen og kan hjælpe forældre med at finde den støtte, de har brug for i denne livsforandrende periode. 

Symptomer på fødselsdepression 

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man har det især efter, at man er blevet forælder. Nogle gange kan de følelser, man oplever, være tegn på fødselsdepression. Som før nævnt, kan både mænd og kvinder få en fødselsdepression, og alle køn kan indeholde alle reaktionsmønstre. Fødselsdepression er derfor ikke kønsbestemt, men oplevelsen kan variere og vise sig fra forskellige sider fra menneske til menneske (kilde: Sundhedsstyrelsen). 

Hvis du eller din partner, oplever følgende kernesymptomer, kan det være tegn på fødselsdepression: 

• Nedtrykthed 

• Gråd 

• Mangel på evne til at glæde sig ved aktiviteter, der tidligere har været interessante 

• Søvnløshed 

• Træthed 

• Nedsat appetit 

• Tanker om selvmord 

• Besvær med at huske og koncentrere sig 

 Nogle forældre kan også opleve selvkritiske tanker, selvbebrejdelser, skyldfølelse, rastløshed, angst, en følelse af utilstrækkelighed i den nye rolle og generel lav selvværdsfølelse (kilde: Sundhedsstyrelsen). Disse tanker kan være svære at håndtere, men det er vigtigt ikke at ignorere dem. For at man kan konstatere fødselsdepression, kræver det, at disse symptomer er til stede det meste af dagen, omtrent hver dag i mindst to uger. En episode med depression opfattes ofte som en fødselsdepression, hvis den indtræffer inden for 6 måneder efter fødslen (kilde: Sundhed.dk). 

Hvis du har selvmordstanker, skal du søge hjælp straks.

Årsager til fødselsdepression

Fødselsdepression er noget, der rammer omkring cirka 11 % af alle nybagte mødre og 7-8 % af nybagte fædre (kilde: Sundhedsstyrelsen), men mange går rundt og holder følelserne for sig selv, og får ikke den støtte, de kunne have gavn af fra fx lægen eller sundhedsplejersken. Derfor er der nok en del flere, der kæmper med det, end man lige regner med. Grunden til, at nogle udvikler fødselsdepression, kan skyldes en blanding af forskellige ting: psykiske, sociale og hormonelle faktorer kan alle spille ind. Fx kan de voldsomme hormonskift lige efter fødslen gøre nogle ekstra sårbare og give anledning til depressive symptomer.  Andre faktorer, der kan spille ind, er: 

• Svære hændelser, fx hvis ens barn eller nogen i familien bliver syge, eller hvis man selv bliver ramt. 

• Hvis man tidligere har haft depression – også selvom det ikke skete i forbindelse med en fødsel. 

• Manglende støtte fra partner eller familie eller en generel følelse af isolation. 

• Problemer i parforholdet. 

• Hvis andre i familien også har haft fødselsdepression. 

 Det er også værd at vide, at mange fødselsdepressioner faktisk starter allerede i de sidste måneder af graviditeten. Hvis man som kommende mor mærker symptomer, kan det derfor være en god idé at tale med en læge, så man kan få hjælp tidligt.  Komplikationer efter fødslen, som fx en kraftig blødning, kan virkelig tære på morkroppen og dræne én for energi, og det kan gøre nybagte mødre ekstra sårbare. Også dét kan øge risikoen for at få en depression (kilde: Sundhed.dk).

Fødselsdepression kan “smitte”

Fødselsdepression påvirker ofte også partneren. Det er en tilstand, der kan opstå både under graviditeten, ved fødslen og op til et halvt år efter, og dens indvirkning kan være dybtgående. Mange mænd, der får fødselsdepression, gør det som reaktion på overbelastning på grund af kvindens depression. På den måde kan en depression ”smitte” (kilde: Sundhed.dk).

Er det arveligt at få en fødselsdepression?

Nogle mennesker er født med en større følsomhed, der gør, at man har lettere ved at blive påvirket af stress eller pressede situationer – og det gælder også efter en fødsel. Det er meget forskelligt fra person til person, så selvom nogle er mere udsatte, betyder det ikke, at de nødvendigvis får en fødselsdepression (kilde: Sundhed.dk). 

Ved milde symptomer

Hvis de depressive følelserne er milde, kan det ofte hjælpe at få støtte fra ens partner, familie og sundhedsplejerske samt opfølgning hos lægen efter et par uger. I de fleste milde tilfælde er medicin og terapi ikke nødvendigt (kilde: Sundhed.dk).

Ved alvorlige symptomer

Hvis man har tanker om at skade sig selv eller sit barn, er det vigtigt at få hjælp med det samme – ingen skal stå alene med de følelser. Hvis det også er svært at tage sig af sig selv og barnet, så er det en god idé at kontakte lægen eller psykiatrisk hjælp. Nogle gange kan indlæggelse blive nødvendigt, men det vurderes altid ud fra situationen og den støtte, man har omkring sig (kilde: Sundhed.dk).

Kontakt egen læge, hvis du føler dig depressiv, og få den rette behandling. Det er vigtigt at huske, at du ikke er alene – mange nybagte forældre oplever lignende følelser, og det er helt i orden at række ud for hjælp. Din læge vil tage dig seriøst og hjælpe dig med at finde den rigtige løsning.    

Søg hjælp, når... 

Husk, at det er mere end i orden at række ud efter hjælp. At tage skridtet til at søge støtte er en vigtig del af vejen mod bedring, så du kan skabe en stærk og positiv relation til dit barn. Det er en god idé at tale med din sundhedsplejerske eller læge, hvis du eller din partner føler, at: 

• Det er svært at knytte bånd til jeres barn 

• Angst og uro fylder, selv når tingene er stille 

• Søvnen svigter, også når jeres barn sover godt 

• Du er ked af det det meste af tiden 

• Du ikke fungerer, som du plejer (kilde: Sundhed.dk). 

 At tale med en læge eller sundhedsplejerske kan være et afgørende skridt i retning af at få det bedre. De kan tilbyde støtte, rådgivning og de rette værktøjer til at komme videre.    En sådan behandling har til formål at: 

• Hjælpe dig tilbage til sig selv 

• Forebygge, at følelserne kommer igen 

• Sørge for, at du har det godt og føler sig tryg 

• Styrke båndet mellem dig og dit barn 

• Lettere komme igennem de svære følelser  

(Kilde: Sundhed.dk) 

Hvad kan man selv gøre?

Det kan hjælpe enormt meget at få støtte tidligt, hvis man begynder at mærke de triste eller overvældende følelser. Det kan også være en hjælp at tale åbent med en, du stoler på. At tale med nogen om, hvordan du har det, kan være en lettelse i sig selv. Mange forældre oplever, at de finder styrke i at dele de svære følelser med andre, som forstår, hvad de gennemgår. Det kan være familie, venner eller en professionel – det vigtige er, at du får den støtte, du har brug for, og husker, at du ikke er alene. 

Hvis du har en partner, som kan tage over om natten, så du kan få sovet lidt, kan det også gøre en stor forskel. Her kan flaskeernæring være en løsning, hvis det letter søvnen og giver lidt ekstra ro. 

Sørg for at spise godt, bevæge dig og få tid til hvile, når du kan. Mindfulness og meditation kan også være et godt værktøj (kilde: Sundhed.dk).  

Opfølgning med sundhedsplejersken 

Omkring to måneder efter fødslen vil sundhedsplejersken, i de fleste af landets kommuner, typisk udføre en test for at vurdere, om der er tegn på depression (kilde: Sundhedsstyrelsen). Det er helt normalt. Hvis der er nogen bekymringer, eller hvis der er mistanke om fødselsdepression, vil sundhedsplejersken tage sig tid til at snakke med dig (kilde: Sundhed.dk). 

Partneren kan også blive tjekket, hvis der er behov for det. Hvis der bliver opdaget noget, vil partneren blive screenet igen efter 14 dage for at se, hvordan det står til (kilde: Sundhed.dk). 

Hvis du har brug for det, tilbyder sundhedsplejersken samtaler for at hjælpe dig gennem svære tider. Og hvis der er brug for ekstra støtte, vil sundhedsplejersken opfordre dig til at kontakte egen læge (kilde: Sundhed.dk). Det handler om at sikre, at både du og din lille har det godt, så I kan trives sammen. Husk, du er ikke alene, og der er hjælp at få.