Ansvarsfraskrivelse: Indholdet i denne artikel er ment som vejledning og bør ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning. Vi anbefaler altid, at du søger råd hos en kvalificeret sundhedsperson, hvis du har spørgsmål om dit barns helbred eller behandling.

Babymad ABC: Hvad må baby spise – og hvornår?

Det lille barn, som tidligere kun har fået mælk, skal nu til at udforske en verden fyldt med farver, dufte, konsistenser og smage. Og som forælder vil du selvfølgelig gerne sikre dig, at alle de nye oplevelser bliver både sunde og lækre for den lille mave.

Der er så mange gode muligheder, men det kan også være lidt af en jungle, når det kommer til, hvad der er bedst for små børn. Hvilke krydderier kan du bruge? Hvilke fødevarer er de bedste, og hvilke skal du måske vente lidt med? Bare rolig – det behøver ikke være kompliceret. Faktisk handler det ofte bare om at finde den rette balance og lade maden være en hyggelig oplevelse for både dig og din baby.

I denne artikel får du nogle lette og praktiske tips til, hvad du kan servere, og hvad du måske bør vente med at servere for dit barn, så du kan give den lille en sund og smagfuld start på livet.

Krydderier til de små smagsløg

Børn under 1 år kan sagtens få lidt ekstra smag i deres mad ved brug af krydderier, så længe de er milde og ikke for stærke. Det handler om at finde balancen og lade de små smagsløg få lidt variation. Her er nogle tips til, hvordan du kan krydre dit barns mad:

  • Skip saltet: Først og fremmest bør barnets mad normalt ikke tilsættes salt, så hold dig så vidt muligt fra retter med meget salt, som f.eks. forarbejdet kød og fisk. Når du koger kartofler, ris, pasta og grøntsager til hele familien, kan du tilføje en lille smule salt – så kan du nemt lave en lækker mos til baby, som også smager godt for resten af familien (kilde: Sundhedsstyrelsen).

  • Løgpulver: En mild og god måde at give maden ekstra smag uden at det bliver for kraftigt.

  • Sød paprika: Den er mild og giver en dejlig farve og smag, som små børn ofte kan lide.

  • Hvidløg: Hvis det bruges i små mængder, er det en rigtig god smagsgiver, som de fleste børn også kan klare.

  • Parmesanskorper: Hvis du har rester af en parmesanost, kan du gemme skorperne på frost og bruge dem i supper eller sammenkogte retter. De giver en dejlig umami-smag, og så er de nemme at fjerne, når retten er færdig. Det er som at bruge et suppeben, men uden at børnene får noget, de ikke kan spise.

  • Friske krydderurter: De små kan godt lide mildt krydret mad, så prøv at tilføje lidt basilikum, persille eller timian. Bare husk, at de ikke skal være varme, hvis du serverer dem direkte i maden. Alternativt kan du bruge dem i en hjemmelavet pesto med basilikum, solsikkekerner, lidt ost og citronsaft – det smager lækkert og mildt for de små (kilde: Anne-Sophie Lahme).

Vær opmærksom på disse fødevarer til små maver

Det er så hyggeligt at samle familien omkring spisebordet og dele et måltid sammen. Men når de små begynder at spise fast føde, kræver måltidet lidt ekstra omtanke, især når det kommer til visse fødevarer. Det handler ikke om at gøre det svært – det er faktisk ret simpelt. Her får du nogle gode tips til, hvad du kan vælge og hvad du måske bør vente med, så dit barn får en masse gode smagsoplevelser.

Fisk med omhu

Fisk er supersundt for både små som store, men nogle typer fisk er bedre end andre til de mindste i familien. Store rovfisk som tun, sværdfisk og haj kan have højt indhold af kviksølv, som kan påvirke udviklingen af din babys hjerne. Så drop tunen og gå i stedet efter mindre fisk, og variér gerne – så får I alle de gode ting fra fisken uden kviksølv (kilde: Fødevarestyrelsen).

En lille håndfuld rosiner

Rosiner er lækre og nemme, men de skal gives i små mængder, ca. en lille håndfuld (50 g) om ugen. Så brug dem som en sjælden snack i stedet for på daglig basis, da rosiner kan indeholde svampetoksiner. (kilde: Fødevarestyrelsen).

Riskiks i sjældne stunder

Selvom riskiks er en nem snack, kan de indeholde det kræftfremkaldende stof arsen, som kan være skadeligt i store mængder. Skift i stedet ud med andre snacks, og lad risprodukter være en lille del af kosten, især hos de mindste (kilde: Fødevarestyrelsen).

Ingen te

Te lyder måske hyggeligt, men til børn under 3 år er det bedst at holde sig til vand. Te indeholder koffein, som kan gøre de små lidt for urolige. Derudover kan te også indeholde stoffer som PA, der kan påvirke leveren. Så hold fast i godt, gammeldags vand – det er sundt og sikkert (kilde: Fødevarestyrelsen).

Skal der kanel på grøden?

Kanel smager skønt på grøden, men gå efter den ægte Ceylon-kanel. Den almindelige kassiakanel kan nemlig indeholde kumarin, som kan være skadeligt for små børns lever. Med Ceylon-kanel kan du trygt drysse lidt på grøden uden bekymringer (kilde: Fødevarestyrelsen).

Visse grøntsager i små mængder

Rødbeder, spinat, fennikel, selleri og rucolasalat er grøntsager med højt nitratindhold, som man derfor bør holde igen med. Babyer under 6 måneder bør helt undgå dem, og for de lidt ældre bør mængden være lille. Nitrat kan nemlig omdannes til nitrit, som kan hæmme ilttransporten i kroppen. Så hold det varieret, og giv disse grøntsager i små mængder (kilde: Fødevarestyrelsen).

Frø, der ikke er magiske for de små

Måske I kender eventyret om prinsessen, der kyssede frøen, hvorefter han blev til en prins? Desværre er det ikke hørfrø og solsikkefrø, vi taler om her. Selvom de er sunde for voksne, kan de indeholde tungmetaller som cadmium, som ikke er så godt for små børns nyrer og lever. Så hold igen med frøene – de bliver ikke til prinser, men tungmetaller (kilde: Fødevarestyrelsen).

Drop rødbedejuicen

Selvom rødbedejuice er populært, er det bedst at undgå det til små børn. Juicen kan indeholde meget nitrat, som kan omdannes til nitrit og hæmme iltoptagelsen. Så vent med rødbedejuicen, og giv vand i stedet (kilde: Fødevarestyrelsen).

Ingen melamin i mikroovnen

Når du varmer mad i mikroovnen, så undgå melaminplast, da det kan afgive skadelige stoffer, man helst vil undgå. Tjek gerne mærkningen på plastikken, og hvis du vil være helt på den sikre side, så brug glas eller porcelæn i stedet (kilde: Fødevarestyrelsen).

Vent til 1-årsfødselsdagen!

Vent med honning og soja indtil baby fylder 1 år. Honning kan nemlig indeholde bakteriesporer, som små børn ikke er helt klar til at håndtere. Når barnet er 1 år, kan du derimod bruge honning som en sød lille snack. Sojaprotein kan også være en del af kosten, men vent med at give det til dit barn, indtil det er over 1 år. Husk også, at sojaprodukter ikke kan erstatte kød og mælk helt – en varieret kost er vigtig for, at dit barn vokser sig stærkt og sundt (kilde: Fødevarestyrelsen).