Fingeraftrykstræ

Skab et varigt minde fra barnedåben eller navngivningsfesten med et smukt fingeraftrykstræ. Print skabelonen, og lad gæsternes fingeraftryk blive til de fineste blade på træet. Efter festen har du et unikt og personligt kunstværk, som kan hænges op på børneværelset – og som barnet kan kigge på i mange år frem.

Det skal du bruge:

  • Et printet fingeraftrykstræ (download skabelonen her)

  • Stempelpuder i én eller flere farver

  • En fin tusch eller kuglepen

  • Vådservietter til fingrene

Sådan gør du:

Print plakaten i den størrelse, du ønsker. Plakaten forestiller et træ uden blade. Ved siden af stiller du stempelpuder i forskellige farver.

Når gæsterne ankommer – eller i løbet af dagen – kan de sætte deres fingeraftryk på grenene som små blade og skrive deres navn under.