Bordkort med babybilleder
Gør borddækningen ekstra personlig med bordkort, der samtidig bliver et lille minde fra dagen. Print billeder af babyen i polaroid-stil – og lad hver gæst få sit eget foto med hjem fra navngivningsfesten.
Det skal du bruge:
Polaroidbilleder af babyen – eller printede billeder i polaroid-stil
Kuglepen eller tusch
Eventuelt kraftigt papir eller fotopapir
Sådan gør du:
Tag polaroidbilleder af babyen – eller print billeder i polaroid-design.
Skriv gæstens navn på den hvide linje nederst på billedet.
Læg bordkortene ved tallerkenerne som en del af bordpynten.
Når festen er slut, kan gæsterne tage deres billede med hjem som en personlig hilsen fra dagen.