SÅDAN LAVER DU EN BLEKAGE

Bleerne skal rulles stramt og samles med en elastik. Fastgør bleer hele vejen rundt om paprullen med en elastik. Sæt en elastik på den inderste cirkel af bleer, og fastgør den næste række bleer hele vejen rundt. Fortsæt med endnu en række, så der er tre i alt. Det er kagens nederste lag. Sæt en elastik rundt om paprullen lidt højere oppe, og lav en cirkel af bleer rundt om paprullen på samme måde som før – nu blot ovenpå det nederste lag. Tilføj endnu en række bleer udenpå. Det er kagens andet lag.

Forlæng paprullen en smule ved at folde en ble eller to ned i rullen, så den stikker op. Rundt om paprullens top/bleen fastgør du den sidste cirkel af bleer med en elastik. Det er kagens top. Dæk elastikkerne rundt om hvert lag med silkebånd, og pynt kagen lige som du har lyst med sløjfer og sutter.

DET SKAL DU BRUGE

  • 3 pakker REMA 1000 newborn bleer

  • Køkkenelastikker i flere størrelser

  • Bredt silkebånd

  • Smalt silkebånd

  • Paprulle fra en køkkenrulle

  • Dobbeltklæbende tape

  • Sutter og andet til at pynte med