Lav sukkerkrystaller

Omdan køkkenet til jeres eget lille laboratorium, og lav disse seje, farverige sukkerkrystaller sammen med børnene – en sjov aktivitet, som vi er sikre på, at børnene vil elske! 

Sukkerkrystallerne kan selvfølgelig godt spises, men de skal snarere ses som et sjovt eksperiment. God fornøjelse!

I skal bruge:

  • 10 dl sukker
  • 4 dl vand
  • Frugtfarve
  • Grillspyd
  • Evt. tøjklemmer

Sådan gør I:

  1. Fugt dine grillspyd, og rul dem i sukker.
  2. Lad grillspyddene tørre i en time.
  3. Bring 4 dl. vand i kog.
  4. Tilføj 10 dl sukker, én deciliter ad gangen. Når sukkeret er opløst, kan du tilføje den næste deciliter.
  5. Hæld sukkervandet på glas, og tilføj den ønskede frugtfarve.
  6. Placer spyddene i glasset, så det ikke rammer bunden eller kanterne. Her kan en tøjklemme til at holde spyddene oppe være en god idé.
  7. Lad sukkerspyddene være i glasset i 5-7 dage. Løft gerne på spydene, og kig til dem hver dag. På den måde kan I også følge med i processen, og se hvordan sukkerkrystallerne langsomt opstår.