Lav fuglekugler

Kom tæt på naturen på en sjov og kreativ måde med disse hjemmelavede fuglekugler. En sjov og hyggelig aktivitet for både børn og voksne.

I skal bruge:

  • Palmin
  • 500 g. blandede kerner (f.eks. græskarkerner, solsikkerker o.l.) og havregryn
  • Snor i naturmateriale
  • Muffinforme

Sådan gør I:

  1. Smelt palminen i en gryde.
  2. Tilsæt 500 g havregryn og kerner.
  3. Rør godt sammen.
  4. Klip et stykke snor, og placer begge ender i bunden af muffinformene.
  5. Fyld massen op i formen. Sørg for at bunden af snoren dækkes, så snoren kan bruges til ophæng, når massen er størknet.
  6. Sæt de fyldte muffinformene på køl til dagen efter.
  7. Hæng muffinformene op i træerne i haven eller ved et foderbræt.