RÅD OM POTTETRÆNING
REMA 1000s bleer er fantastiske. Det synes vi selv, og vi får det heldigvis også at vide fra vores kunder. Det er selvfølgelig det allerbedste, for det er jer, der bruger bleerne. Og hvis der er én ting, man bare vil have, skal virke, så er det bleer. Derfor gør vi os umage med at producere bleer af høj kvalitet, der gør hverdagen lidt nemmere for dig og din familie.Vores bløde og ekstra absorberende bleer er skabt i et anatomisk design, som giver dit barn den optimale bevægelsesfrihed – det perfekte udgangspunkt for at gå på opdagelse i verden! Bleerne følger dit barns udvikling, så du altid kan finde en model, der passer til barnets behov i takt med, at det vokser.
På et tidspunkt begynder dit barn dog at interessere sig for, at gå på toilettet i stedet for at bruge bleen., Her giver vi dig en række råd til, hvordan du bedst støtter dit barn gennem pottetræningen. Nogle børn har brug for meget hjælp og andre for lidt, men uanset så hjælper du dit barn, når du støtter barnet til at mærke sine kropslige behov.
1. TILBYD BARNET AT KOMME PÅ TOILETTET
Dit barn er måske allerede interesseret i, hvad det egentlig er, du laver, når du sidder der på toilettet, og vil sikkert gerne selv prøve. Måske der kommer en tissetår, måske der ikke gør, men barnet vil i al fald vænne sig til at bruge toilettet.
2. VÆR TÅLMODIG
Mange børn begynder at vise tegn på renlighed, når det er mellem 2,5 og 3 år. Men det er meget individuelt, hvornår et barn er klar til at smide bleen, og der kan være mange grunde til, at dit barn endnu ikke er klar. Hvis du oplever, at barnet ofte har tørre bleer, eller hvis dit barn fortæller dig, når det tisser, så er barnet måske ved at være klar.
3. SKAF ET BØRNESÆDE TIL TOILETTET
Det kan føles usikkert for et lille barn at sidde over toilettet. Sørg derfor for, at I har et børnesæde, så barnet sidder godt og føler sig sikker. Alternativt kan I anskaffe jer en potte, der står på gulvet.
4. SKAB EN HYGGELIG STUND
Læg nogle billedbøger ved toilettet, så barnet tager sig god tid, når det sidder derude. Og lav evt. et belønningssystem, når barnet har brugt toilettet. Det kan være, at barnet får lov at sætte et flot klistermærke på et skema på døren, eller det kan være en chokoladeknap eller en kildetur, hvis barnet bare elsker en god kildetur. Uanset, hvad I vælger, så kan det være en god idé med en belønning.
5. LAD BARNET GÅ UDEN BLE, NÅR I HAR MULIGHED FOR DET
Det kan være en god øvelse for dit barn at gå uden ble, også selvom der måske sker et lille uheld. Du vil som regel kunne se på barnet, hvis det skal lave stort, og en lille tissetår kræver bare et par rene bukser. På den måde vil barnet lære at mærke, hvordan det føles at skulle tisse uden ble på.
6. GENTAGELSE GØR MESTER
Dit barn vil med sikkerhed opleve uheld undervejs, og måske vil den lille endda få tilbagefald, og pludselig gerne vil have bleen på igen. Men husk, at gentagelse gør mester. Barnet skal lige vænne sig til den nye rutine og det bedste du kan gøre, er at støtte og motivere barnet til, at det nok skal få det lært og hjælpe barnet med at få rolige stunder på toilettet, så toilettet forbindes med noget rart.