FØDSELSDAG MED TALTEMA

Fem år er en alder, hvor de fleste børn godt kan lide at lege købmand, og hvor mange samtidig har lært de første tal at kende. Og tal er noget, REMA 1000s købmænd bruger rigtig meget, så vi hverken bestiller unødigt mange eller for få varer hjem. Derfor er tal omdrejningspunktet for denne fødselsdagsfest, og du får opskriften på en flot 5-tals kage, du let kan bage og pynte, samt på en skattejagt med taltema.

5-TALS KAGE

  1. Bag, eller køb lækre brownies eller en anden skærekage. Hvis du selv vil bage, kan du finde vores opskrift på en fantastisk fødselsdagskage her.

  2. Find og print vores 5-tals skabelon her.

  3. Læg kagerne sammen på et stort fad og læg 5-tallet på den og skær det ud med en skarp kniv. Det behøver ikke at være helt lige og præcist i kanterne, bare det har facon som et 5-tal. Kageresterne kan du bruge til at lave små stykker af som serveres ved siden af.

  4. Nu kommer vi nemlig til glasuren, og når den er kommet på, er der ingen, der ser lidt krummer og ujævne kanter.

  5. Glasuren er en lækker kakaocreme, som du laver af en halv liter piskefløde, (eller mere, hvis det er et virkelig stort tal, du har lavet), 25 gram kakaopulver og 50 gram flormelis.

  6. Pisk fløden til en blød flødeskum, tilsæt kakao og sukker, og pisk et øjeblik, til alt er blandet. Pas på ikke at piske fløden alt for stiv.

  7. Smør nu cremen på dit kagetal. Det behøver igen ikke at være helt perfekt, for om lidt kommer pynten på, og så ser det kun fint ud, at der er lidt bakker og dale i cremen. Pynt nu med små chokolader, bær, evt. dit barns yndlingsslik og måske endda lidt krymmel, hvis du vil makse helt ud på pyntning.

Hos REMA 1000 elsker vi fødselsdag, og derfor har vi et bredt udvalg af de varer, du har brug for, når nogen i familien skal fejres.

FIND OGSÅ OPSKRIFTEN PÅ HJEMMESIDEN HER

FIND ALT TIL FØDSELSDAGEN HER

SJOV SKATTEJAGT MED KØBMANDSTEMA

Skattejagten er en købmandsuddannelse, og hvis børnene består, er de vaskeægte minikøbmænd. Købmandsuddannelsen består af fire poster og en skat. Skatten er gemt i fryseren, eller skulle vi kalde den frysemontren, og er ispinde. Fordel posterne i stuen, haven eller i gården, alt efter hvad der passer dig. Lad en voksen være ansvarlig for hver post eller gå med børnene rundt, og hjælp dem med at klare posten.

POST NR. 1

Saml mælkekartoner, tomme dåser og marmeladeglas i tiden op til fødselsdagen. Sørg for at vaske og tørre dem. Hvis du ikke har tid eller overskud til at samle emballage, så brug en pose kartofler, en pose gulerødder og en pakke køkkenrulle. Ting, som du kan bruge igen, når børnene er færdige med skattejagten.

Find nu en stor kurv eller kasse (eller bare en skraldesæk) og læg alle varerne i den. Nu er det børnenes opgave at sætte en flot butiksopstilling op i købmandsbutikken. De bestemmer selv hvordan, men de skal gøre sig umage. Måske mælken står på række og dåserne i pyramide eller alting står i et flot mønster, der danner et 5-tal på gulvet. Du er butiksinspektøren, der bedømmer deres indsats og beslutter, om de har gjort sig klar til at rykke fra gulvet og op i kassen.

POST NR. 2

Her skal børnene købe og sælge varerne, som de lige har stillet frem. Alt efter børnenes alder, kan du beslutte, at alting koster 1 krone, eller at varerne koster noget forskelligt. Hav enten forberedt små punge (kan bare være en frysepose til hvert barn) med legepenge eller kastanjer, eller hvad netop I har lyst til at bruge som betalingsmiddel. Alternativt, kan børnene bare betale med usynlige fantasipenge. Alle børn skal have prøvet at være både købmand og kunde, inden de er klar til at rykke fra kassen og op på kontoret.

POST NR. 3

Nu sidder børnene på kontor og skal bestille varer. De skal bagefter hjælpes ad med at hente varerne (de samme varer som før) på lageret og ’køre’ dem til den nye butik. Lad børnene stå i brandmandskæde og flytte alle varerne til den nye butik.

POST NR. 4

Nu er børnene købmænd i egen forretning og skal finde ud af, hvad deres varer koster. Stil to varer fra dit eget køkken frem og lad børnene gætte, hvilken der er dyrest, og hvilken der er billigst. Gentag så længe børnene synes, at det er sjovt. Det kan være overraskende svært at gætte, hvad ting koster, når man ikke står for familiens indkøb. I kan tale om, hvorfor nogle varer er dyrere end andre undervejs, hvor du kan give ledetråde.

POST NR. 5 ER SKATTEN

Når børnene har bestået deres uddannelse til købmænd, er de klar til fest. Lav evt. små eksamensbeviser til børnene, som de kan tage med hjem.

Når dit barn starter i skole, ligger der mange års uddannelse forude, men uddannelse er ikke noget, der slutter med grundskolen - sådan ser vi i hvert fald på det i REMA 1000. Vi tror på, at vi udvikler os hele livet, så vores arbejde bliver ved at være meningsfuldt og give os glæde. Derfor gør vi hos REMA 1000 meget for at skabe arbejdsglæde gennem fortsat udvikling af vores medarbejdere.

LÆS MERE HER