Små børn har en bedre og mere fintfølende smagssans end voksne, men de kan også vænne sig til krydrede smage, når de ofte bliver udsat for dem. Top dine pizzaer med tomatsovs og ost, skinke eller pølse, fine strimler af courgette/squash og fx grønne asparges, og tilbyd barnet lidt hvidløgsolie på toppen eller ansjoser, hvis det skal være endnu mere udfordrende. Dit barn vil få interesse for det, du selv spiser, og når den lille har set dig spise broccoli med begejstring, vil det måske give barnet lyst til selv at smage det på et tidspunkt.

Det er en god idé at gøre en indsats for at forebygge kræsenhed. Det gør nemlig måltiderne meget lettere for alle. De fleste af os kan lide vores mors eller fars mad – uanset hvilken slags mad vi er vokset op med. Og det hænger muligvis sammen med, at du hele din barndom er blevet præsenteret for den samme mad igen og igen. Og det er lige akkurat gentagelser som denne, der kan være nøglen til at forebygge kræsenhed. Hvis dit barn med jævne mellemrum smager på mange forskellige madvarer, vil det også vænne sig til forskellige smage og konsistenser. Når dit barn spiser det samme som resten af familien, vil barnet også naturligt være mere tilbøjeligt til at smage på retter og madvarer, som måske ikke ellers ville blive valgt.

Når det så er sagt, vil barnet med garanti også gå gennem perioder med en mere skeptisk indstilling til nye madvarer som led i et udviklingstrin.

Her får du en række råd og tips til at forebygge kræsenhed.

1. LAD BARNET VÆLGE SELV

Giv barnet oplevelsen af selv at vælge. Det er jo dig, der stiller valgmulighederne frem på bordet, men når barnet selv kan vælge mellem agurk og rød peber, vil det med større sandsynlighed spise det, der ligger på tallerkenen.

2. PRES IKKE BARNET

Barnet skal have valget, og må også godt blive opfordret til at spise, men det skal ikke føle sig presset. Hvis du siger ’spis nu’ og er synligt frustreret, eller hvis du tilbyder barnet en belønning, når maden er spist, så vil barnet begynde at betragte spisesituationen som et betalingsmiddel.

3. FLYT FOKUS

Læg lidt af alle de madvarer, der står på bordet, på barnets tallerken, og flyt så fokus fra maden. Begynd at tale om dagen, der er gået, eller hvad I skal i morgen. Hvis I er flere voksne om bordet, kan I også bare tale om jeres dag og lade barnet sidde lidt og undersøge maden. Så vil barnet med større sandsynlighed føle sig fri til at smage på det, der ligger på tallerkenen.

4. SÆNK FORVENTNINGERNE

Hvis du introducerer dit barn for en ny ret eller madvare, skal du være forberedt på, at barnet ikke spiser op. Måske vil den lille ikke engang smage på maden første gang, men alene undersøge madvaren og dufte til den. Lad være med at gøre et nummer ud af det, men server samme madvare et par dage efter. Så vil barnet kunne genkende maden og vil måske slikke på maden eller tage en lille bid. Sådan bliver du bare ved. Til sidst vil barnet formodentlig føle sig tryg nok ved maden til at spise af den og vil med tiden begynde at kunne lide maden.

5. LAV MAD SAMMEN

Når barnet er med i køkkenet og ser råvarerne blive forvandlet til mad, smager på dem undervejs og rører ved dem, er der også større sandsynlighed for, at barnet vil have lyst til at spise råvarerne og kunne lide dem.

6. ACCEPTER, AT BARNET SIGER NEJ

Hvis der er noget, som dit barn bare absolut ikke vil smage på og skubber væk, så accepter det. Bliv gerne ved med at servere retten med jævne mellemrum, og gør det tydeligt, at du selv kan lide den, men pres ikke barnet. Med stor sandsynlighed vil barnet en dag få lyst til at smage igen, men lad være med at gøre et nummer ud af det. Dit barn vil selv bede om noget, hvis det får lyst, når blot barnet ikke føler sig presset.

7. GIV PLADS TIL SMAG OG BEHAG

De fleste af os har et par ting, som vi bare aldrig bliver rigtigt vilde med. Som voksen kan mange af os spise det meste, men alligevel har de fleste af os en håndfuld madvarer, som vi gerne undgår. Dit barn har det sikkert på samme måde, og det er okay.

8. TÆNK PÅ BARNETS SITUATION

Hvis dit barn er meget kræsent, kan det handle om andre ting end mad. Hvis barnet har en svær tid i institutionen, eller I måske lige er flyttet, eller jeres hverdag på anden måde er under forandring, kan det komme til udtryk i måltidssituationerne. Barnet vil ofte søge tryghed i de kendte madvarer, som barnet bedst kan lide, og vil måske helt holde op med at smage på nye madvarer i en periode. Måske vil den lille i en periode kun spise havregrød og røræg eller andre ’sikre’ madvarer.

9. DET ER EN FASE

Dit barn skal naturligvis have sine vitaminer og mineraler, men hvis barnets generelle sundhedstilstand og trivsel er god, tager det ikke skade af kun at spise leverpostejmadder i en kortere periode, hvis det er det eneste, du kan få i barnet.

10. RO PÅ

Generelt handler forebyggelse af kræsenhed om at gøre mad og måltider så rolige og trygge som muligt. Hvis du viser glæde ved mad, og I nyder samværet om måltidet, vil barnet med større sandsynlighed smage på noget nyt. Det er naturligvis lettere sagt end gjort i en travl hverdag, men hvis du husker at introducere nye retter og madvarer som et tilbud og ikke en tvang, kommer du langt.