SÅDAN MOTIVERER DU DIT BARN TIL AT RYDDE OP
Små børn kan godt lide at hjælpe til derhjemme. Det får dem til at føle sig værdifulde. Men af og til har vi voksne så lynende travlt og skal nå så meget på så kort tid, at vi ikke har tid til at sætte de små nybegyndere ind i opgaverne. Travlhed og manglende overskud kan man næsten ikke undgå som småbarnsforælder, og det skal der naturligvis være plads til. Men når tiden og overskuddet er der, så inddrag dit barn i oprydning og rengøring. De vil gerne, og samtidig lærer de at tage del i husarbejdet og værdsætte jeres hjem – og så kan det faktisk være en hyggelig lørdags-aktivitet for hele familien.
1. GØR OPRYDNINGEN TIL EN LEG
Find på små opgaver, som barnet skal løse, så oprydningen ikke synes uendelig og uoverskuelig, men er inddelt i mindre trin. Bed fx barnet samle alle klodserne op i kassen. Og bagefter kan den lille lægge bamserne i en kurv. Når du så roser barnet for at have fuldført opgaven, så føler det sig værdsat og belønnet.
2. LAD BARNET VASKE NOGET
Små børn elsker vand. Sådan er det. Fyld en balje med vand og lad barnet vaske væggene i brusekabinet. Eller lad barnet stå ved køkkenvasken og vaske sine plastickopper op – uanset om de er snavsede eller ej. Der behøver bare at være en sjat vand i baljen og evt. lidt sæbeskum, så kan barnet holde sig fornøjet længe.
3. LOV EN BELØNNING
Hvis dit barn mister interessen og synes, at oprydningsseancen tager for længe, så lov en belønning om noget rart, der vil ske, når I er færdige. At der ser flot ud i huset, og at det vil føles skønt at sidde i sofaen og kigge på de nyvaskede gulve, er naturligvis ikke noget et lille barn sætter pris på, men hvis I sætter jer i sofaen og ser en tegnefilm sammen, så er det en anden historie. Eller går på legepladsen. Eller spiser en dejlig frokost. Eller noget andet rart. Vi kan alle have brug for en belønning af og til.
4. GIV BARNET PLIGTER
Når dit barn er lidt større, kan du give barnet pligter, som det fx får et klistermærke på et skema for at udføre. Når barnet så har udført alle ugens eller månedens pligter, så venter der en belønning.
5. GØR OPRYDNINGEN TIL EN VANE
Jo mere I rydder op, jo nemmere er det. Dels fordi der ikke er så meget rod, dels fordi dit barn så har en aktivitet, der skal gentages hver dag. Men det er lettere sagt end gjort i en hektisk hverdag med små børn! Hvis I alligevel har lyst til at prøve det af, kan I starte med at rydde op i fem minutter hver dag, fx efter aftensmaden eller inden sengetid, så barnet vænner sig til, at det er en daglig aktivitet. Sæt fx et æggeur og sæt god musik på, så det bliver en hyggelig og overskuelig stund sammen.Du kan trygt vælge rengøringsmidler fra REMA 1000, når der skal gøres rent i hjemmet. Vores serie af REMA 1000s rengøringsprodukter er både skånsomme og effektive. Desuden arbejder vi tæt sammen med Plastic Change i vores arbejde med at reducere og omlægge til genanvendt plast, hvor det er muligt. Det betyder, at vores rengøringsmidler kommer i emballage af genanvendt plast.FIND REMA 1000 RENGØRINGSMIDLER HER